Klumme: Mig og min synsmand

Med venlighed kommer man længst, har John Sørensen erfaret. Også i synshallen, hvor han imidlertid rendte ind i en practical joke af særdeles tarveligt format...

Min svensk-indregistrerede Porsche Boxster S er fra 2003. Sådan en svend vil ’Bilprovningen’ derovre gerne se til kontrol en gang om året. Fint nok for mig. Grundet indkaldelsestidspunktet i marts er det da også sæsonstart for min kones roadster. I år måtte jeg imidlertid skubbe selve akten (med bilen, for dælen...) til april, da vejret forinden absolut ikke var noget, jeg ville byde sådan en bil. Som sædvanligt var der heller ikke i år noget at bekymre sig over ved den sølvgrå Boxster. Lidt strøm på (jævnfør ’Vores Biler’), og den 3,2 liters vidunderklump med 260 boxer-heste er klar.

Og så af sted til syn efter et elementært tjek af lygter og blink samt et par hiv i håndbremsen undervejs. Men forinden er bilen støvsuget, vasket og pudset. En helt naturlig ting inden syn, efter min mening. Lidt lissom at pudse skoene til afdansningsballet. Men nu er jeg også så old-school, at jeg tror på det gamle ord om, at med venlighed kommer man længst. Det er det samme, om jeg er hos tandlægen, hos skattefar eller til syn med bilen — jeg prøver længst muligt med det gode, for det kommer som regel 10-fold i igen. Du kan da mene, at slesk tale og billig portvin ikke hører hjemme nogen af stederne.

Men hvorfor hulen stikke hagen frem og lægge op til konfrontation i situationer, hvor de andre åbenlyst har den bedre hånd? Nej, du — selv med den reneste samvittighed og perfekte bil ville jeg logre pænt, når porten går op. Jeg hilser gemytligt og etablerer et hyggefelt omkring entusiast-bilen, som den gode synsmedarbejder naturligvis skal glæde sig til at prøvekøre.

I år gav det faktisk pote, for jeg havde jo ikke fået tjekket de minimale positionspærer, der sidder inde bag xenonlygternes skærebrænder af et lux-helvede. Begge pærer var åbenbart gået, men synsmandens mente da ikke, at det var værd at bemærke andet end mundtligt. Han gik faktisk så vidt som til at være morsom på min bekostning. Hva’ gi’r du? En svensker? I officielt ærinde?! Der lige fyrer en lille practical joke af?!?! Men gudhjælpemig om jeg ikke røg på den. Gutten ind i bilen, han hiver en tester frem... ”Ock nu ska vi kolla, hur starkt Ni har kört på dom svenska vägarna!”

Lige i øjeblikket blev jeg bleg. Kunne han virkelig tjekke, hvor stærkt vi havde kørt? Og ville hele forbuds-Sverige komme ramlende ned om ørerne på mig, nu det blev opdaget? Så jeg idiot falder i med begge ben og kommer med et par halvkvalte brokker om, at vi altså havde været i Tyskland ... på noget ferie-semester ... ”holiday, you know...” med ”fri tillåten hastighet, ehrm...”. Kort pause, der føltes længere. Mens han kontrollerer udstyret med alvorlig mine. Hvorefter han kigger op, og smiler så bredt, som en svensker nu kan tillade sig. Samtidigt med at han noterer sin triumf og kollegernes medsammensvorne blikke. Det nummer havde de helt sikkert lavet før med dumme danskere, der fører sig frem i sportsvogne på svenske plader. Fuck, hvor bøvet var lige min befippelse, når det nu ellers gik så godt. Mit fjogede grin var ydmygende. Dybest set havde den svenske tranlampe jo fortjent en dansk skalle for at messe med The Man. Men jeg måtte af hensyn til min vedtagne strategi holde gode miner. Og så blev dét lært — der kan være en bagside ved at tro, at du er homie med synsmanden. For det bliver du aldrig.

Min undskyldning over for mig selv: Jeg hoppede jo også kun på den grundet den konstant dårlige samvittighed, du får ved at eje sådan en bil. De omkring 275 km/t, vores S’er snildt viser på speedometeret, nås skræmmende nemt her på grænsen mellem Skåne og Småland, hvor motorvejene ofte ligger øde hen. Mens ’polisen’ givetvis er på ligestillings-kursus.

Men synsmanden og jeg skiltes uden bøf mellem os alligevel. Jeg fik jo, hvad jeg kom efter. Og han har det ikke sikkert ikke for sjovt til hverdag, vel? For resten skal jeg jo til Bilprovningen i Markaryd igen om en måneds tid med offroad-motorcyklen. Gad vide, om de har elektronik til at tjekke baghjulskørsel og udskridninger på grus..?